Det er dyrt at have børn, så derfor er det dejligt, at der i Danmark er noget, der hedder børnepenge. Så får børnefamilier et økonomisk tilskud, så de kan få hverdagen til nemmere at løbe rundt. Men hvor meget er du egentlig berettiget til?
Børne- og ungeydelsen varierer fra år til år. Og beløbet afhænger af dit eller dine børns alder. Den afhænger også af dit topskattegrundlag. Hvis det er over 852.600 kr. om året, vil børnepengene blive sat ned med 2 % af det beløb, som dit topskattegrundlag overstiger med.
Børnepengene udbetales til begge forældre – altså halvdelen til hver – hvis I bor sammen. Og ellers til den forælder, som barnet bor hos.
Beløbet afhænger som nævnt af barnets alder. Og faktisk består børne- og ungeydelsen af to ydelser – børneydelse og ungeydelse.
I 2023 er kvartalssatserne for børneydelse:
Bemærk, at i første kvartal af 2023, var der en engangsforhøjelse på 660 kr. pr. barn pga. inflationen og de forhøjede energipriser. Denne forhøjelse er ikke indregnet i beløbene herover.
I 2023 er satsen for ungeydelse (15-17 år) 985 kr. pr. måned i alt, og halvdelen er 493 kr. pr. måned.
Beløbene, når der halveres, rundes op til nærmeste hele krone, både når det gælder børneydelse og ungeydelse.
På borger.dk kan du altid få et overblik over dine familieydelser. Du kan også læse mere her.
Du kan modtage et ekstra tilskud, hvis du føder flere børn samtidig – altså hvis du føder tvillinger, trillinger osv. Tilskuddet er i 2023 på 2.572 kr. pr. kvartal pr. barn ud over det første barn. Så hvis du får trillinger, får du 2 x 2.572 kr. = 5.144 kr. pr. kvartal.
Der skal ikke betales skat af tilskuddet.
Børnepengene er tænkt som et tilskud til børnefamilier, så de får bedre råd til udstyr, tøj, mad, legetøj, gaver og alt det andet, der er brug for, når du har børn. Og oftest er børnepengene ventet med længsel for at få råd til regntøjet, sandalerne osv., når ungerne er vokset ud af dem.
Derfor er der også mange webshops, der tilbyder, at du kan købe nu – uanset hvilken tid på måneden eller i kvartalet det er – og så vente med at betale, til børnepengene kommer ind på din konto. Så skal dit barn ikke vente med at få de ting, det står og mangler nu og her. Betal med børnepenge i disse webshops.